Collien er verdens smukkeste hunderace! Lidt af en påstand, men ikke helt forkert.
Mange andre hundeejere vil sikkert påstå at netop deres race er den smukkeste, men collien har dog en vis ret til at kræve denne ære. Hvis man læser racestandarden for Collien fremgår det, at collien er en hund af stor skønhed. Det er den eneste standard, i hvertfald i FCI gruppe 1, der fremhæver netop dette.
De fleste kender vel collien fra filmene om Lassie, og det er da også rigtigt at collien er en klog hund, men den er heldigvis også meget andet end bare en filmstjerne.
Collien er faktisk født velopdragen. Den er ikke en race som for alvor prøver grænser af hele tiden, den er meget intelligent og lærevillig og ejer ikke jagtinstinkt, men har behov for en rolle i familien. Collien er derfor let at opdrage da den hurtigt opfatter hvad det er ejeren ønsker af den. Der er sjældent behov for at gentage indlæringen mange gange da collien har et stort ønske om at “behage”, at være “til tjeneste”.
Collien er en mild hund og det skal der tages hensyn til i opdragelsen. Collien vil trives meget dårligt hvis dens familie er højtråbende og skrigende. Ligeledes må dressuren ikke være efter “kæft, trit og retning” metoden. Collien vil totalt miste respekten for ejeren med de metoder.
Idet collien er en hyrdehund er den meget fokuseret på sin flok. Den holder sig til sin familie og eventuelle andre dyr i husstanden og man ser derfor kun sjældent at en collie er stukket af hjemmefra og strejfe omkring i lokalområdet. Den knytter sig ikke til et enkelt medlem af familien men til hele familien og den har det bedst når hele familien er samlet. Når familien er samlet kan den tillade sig at slappe af. Collien er derfor bedst egnet i en familie hvor man har en rolig og venlig omgangstone. Man kommer meget længere med sin collie med samvær, ros og venlige tilrettevisninger.
Når man ser collien med sin store flotte pels går det måske igennem ens hoved, hvor må det være et kæmpe arbejde! Svaret hertil er, at selvfølgelig skal pelsen passes, men i virkeligheden er collien den race der i forhold til sin størrelse og pelsmængde kræver absolut den mindste pelspleje. Pelsen skal hverken klippes eller trimmes og vil man bruge en lille halv time ugentligt til pelspleje har man altid en smuk og velplejet collie i huset. Sørger man for at holde pelsen har man heller ikke et fældeproblem. For naturligvis fælder collien! Fordelen er dog at underulden arbejder sig ud gennem dækhårene og dermed er let at rede af før den lægger sig rundt omkring i hjemmet. Ulden er også nemmere at samle sammen end de korte hår som mange andre hunderacer har som borer sig ind i stoffet på møbler og tøj.
Collien er også en nøjsom hund, den spiser i forhold til sin størrelse ikke ret meget mad og den er en sund hund som normalt ikke afstedkommer de store dyrlægeregninger.
Har collien slet ingen fejl? Svaret er egentlig nej, collien er som nævnt en rar og omgængelig hund, men man kan være fuldstændig sikker på at den kan ligge i vejen. Collien lægger sig ofte præcis midt i en gang hvor man ofte går igennem eller i døråbningen mellem to rum. Så kan den jo let holde øje med hvad der foregår og den flytter sig ikke bare fordi man vil forbi med noget tungt eller varmt. Så pas på ikke at falde over hunden!
Herunder følger den officielle beskrivelse af Collien også kaldet “Standarden”. Det er “opskriften” eller “facitlisten” på hvordan den perfekte collie skal være konstrueret.
|
|
|
|
| Anvendelse: | Hyrdehund | ||
| Klassifikation: | FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde) Sektion 1 (Hyrdehunde) Uden brugsprøve. | ||
| Historie: | Den langhårede og den korthårede Collie er den samme race, bortset fra pels længden. Racen menes, at være udviklet fra hunde, der oprindelig blev bragt til Skotland af Romerne: Disse hunde blev senere parret med lokale hunde. Detaljeryttere vil kunne pege på spidsfindige forskelligheder som er opstået på grund af at individuelle opdrætteres valg af avlshunde til fremtidig avl, men det er et faktum, at de to racer indtil for nyligt er bygget på de samme hunde og i virkeligheden har linjer tilfælles helt op til vore dage. Den langhårede Collie er den lidt mere forfinede version af den Skotske hyrdes originale arbejdscollie, fra hvilken den er blevet selekteret igennem mindst hundrede år. Mange af hundene kan stadig arbejde tilfredsstillende, hvis de får chancen. Budskabet er, at trods al sin skønhed, er Collien en arbejdshund. | ||
| Helhedsindtryk: | Fremtræder som en hund af stor skønhed og upåvirkelig værdighed. Intet hos den er ude af harmoni med helheden. Dens bygning er præget af styrke og aktivitet, uden klodsethed eller antydning af grovhed. Udtrykket er af største betydning. Ved en relativ afvejning opnås det gennem en perfekt balance og kombination af skalle og forhoved, øjnenes størrelse, form, farve og placering samt af korrekt ansatte og korrekt bårne ører. |
||
| Temperament: | Venlig natur uden antydning af nervøsitet eller aggressivitet. En storartet familiehund, venlig, glad og aktiv, god i selskab med børn og andre hunde. | ||
| Hoved: | Hovedets kvaliteter er af stor vigtighed og skal vurderes i forhold til hundens størrelse. Set forfra eller fra siden, ligner hovedet en stump, renskåret kile med bløde konturer. Hovedets sider tilspidses gradvist og blødt fra ørerne til den sorte næse. Set fra siden danner skallens og næsepartiets overlinier to parallelle, rette linier af samme længde, adskilt af stoppet. Midtpunktet mellem inderste øjenkroge (er centrum for et korrekt placeret stop) er balancepunktet for hovedets længde. Skallens dybde fra øjenbrynsbuen til kæbens underkant aldrig overdreven (for dyb). |
||
| Skalle: | Skallen skal være flad. | ||
| Stop: | Stoppet skal være let, men synligt. | ||
| Næse: | Næsen skal altid være sort. | ||
| Næseparti: | Det glathårede og vel afrundede næseparti afsluttes stumpt, aldrig kantet. Næsepartiet må ikke være spinkelt. | ||
| Kæbe, bid: | Kæberne stærke, underkæben rent afskåret. Tænderne skal være af god størrelse. Et perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne. | ||
| Kinder: | Kindbenene ikke fremtrædende. | ||
| Øjne: | Øjnene er et meget væsentligt træk, der giver et sødmefyldt udtryk. De er middelstore (aldrig meget små), noget skråtstillede, mandelformede og mørkebrune, undtagen hos blue merles, hvor hyppigt (et eller begge øjne, eller dele af et eller begge) er helt eller delvis blå eller blåplettede. Udtrykket udstråler intelligens med et kvikt og årvågent blik, når hunden lytter. |
||
| Ører: | Små og ikke placeret for tæt sammen øverst på skallen, men heller ikke for langt fra hinanden. I hvilestilling bæres de tilbagelagte, men når hunden er opmærksom, rettes ørerne fremefter og rejses halvt, dvs. at omtrent 2/3 af øret er opretstående, medens den yderste trediedel tipper naturligt fremover til under vandret. | ||
| Hals: | Muskuløs, kraftfuld, relativt lang og godt buet. | ||
| Krop: | En anelse lang i forhold til højden. |
||
| Ryg: | Fast. | ||
| Lænd: | Lændepartiet har let stigning. | ||
| Bryst: | Brystet er dybt og forholdsvis bredt bag skuldrene; ribbenene er godt hvælvede. | ||
| Hale: | Lang, således at halehvirvlerne når mindst til haseleddet. Når hunden er i ro, bæres halen lavt med let opadbøjet spids. I affekt må halen bæres højere, men aldrig over ryggen. |
||
| Lemmer: | |||
| Forpart: | |||
| Skuldre: | Skuldrene skal være skråtstillede og velvinklede. | ||
| Albuer: | Albuerne må hverken dreje ind- eller udad. | ||
| Forben: | Forbenene lige og muskuløse med middelkraftig rund benstamme. | ||
| Forpoter: | Ovale med faste trædepuder. Tæerne hvælvede og tæt sluttede. | ||
| Bagpart: | |||
| Overlår: | Lårene er muskuløse. | ||
| Knæ: | Velvinklede. | ||
| Underlår: | Tørre og senede. | ||
| Haseled: | Lavt ansatte og kraftfulde. | ||
| Bevægelse: | Bevægelsen er klart karakteristisk for racen. En velbygget hund drejer aldrig albuerne udefter, selv om bevægelsen fortil er forholdsvis snæver. Flettende, krydsende eller rullende bevægelse er højst uønsket. Set bagfra skal bagbenene fra haseleddet og nedefter føres parallelt, men ikke for snævert. Set fra siden er bevægelsen flydende. Bagbenene er kraftfulde med rigeligt fraskub. En rimeligt lang skridtlængde er ønskelig; travet skal være let og virke helt ubesværet. Absolut sunde bevægelser er væsentlige. | ||
| Pels: | |||
| Hårlag: | Pelsen følger kroppens linier og er meget tæt. Dækpelsen er lige og føles strid. Underulden er blød, ulden og tæt tilliggende, så den næsten skjuler huden; manke og brystpels meget overdådig, mens maske og ansigt er glathåret. Ørerne er glathårede ved spidserne, men har mere pels mod basis. Forbenene har rigelige faner, og bagbenene har oven for haserne meget fyldige bukser, men er glathårede neden for haseleddet. Halen meget fyldigt behåret. | ||
| Farver: | Zobel, Tricolour og Blue Merle. | ||
| Zobel: | Enhver nuance fra lys gylden til varm mahogni eller schatterende zobel. Lys strågul eller cremefarve er højst uønsket. |  |
|
| Tricolour: | Overvejende sort med varmt tanfarvede aftegninger på ben og hoved. Et rustfarvet skær i dækpelsen er højst uønsket |  |
|
| Blue Merle: | Overvejende klar sølvblå med stænk og marmorering af sort. Varmt tan-farvede aftegninger foretrækkes, men mangel på dem anses ikke som fejl. Store, sorte aftegninger, skiferfarve eller et rustfarvet skær i dækpels såvel som i underuld er højst uønsket. |  |
|
| Alle farvevarianter bør have de typiske, hvide Collie-aftegninger i større eller mindre grad. Følgende aftegninger foretrækkes – hvid krave, hel eller partiel, hvidt bryst, ben, poter og halespids. En hvid blis må forekomme på næseparti eller skalle eller begge steder. Helt hvide eller overvejende hvide hunde er højst uønsket. | |||
| Sable: | Any shade of light gold to rich mahogany or shaded sable. Light straw or cream coloured highly undesirable | ||
| Sable: | Any shade of light gold to rich mahogany or shaded sable. Light straw or cream coloured highly undesirable | ||
| Størrelse: | |||
| Skulderhøjde: | Hanner 56 – 61 cm. Tæver 51 – 56 cm. | ||
| Fejl: | Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens effekt på hundens sundhed og velfærd og dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde. | ||
| Diskvalificerende fejl: | Aggressiv eller udpræget sky. Enhver hund der tydeligt viser fysisk eller adfærdsmæssig abnormitet skal diskvalificeres. |
||
| Bemærk: | Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. | ||
| Dansk Kennel Klubs bemærkning: | Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl. | ||
Standarden udgivet af FCI 08.10.2012 |
|||
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité, marts 2013 |
|||